Hvad er bowen terapi?
Bowen Terapi – når kroppen husker, hvordan den heler
Bowen Terapi er en blid, dybtvirkende behandlingsform, der inviterer kroppen til at give slip, genfinde balance og aktivere sin medfødte helingsevne. Behandlingen blev udviklet af Tom Bowen, Australien, og arbejder med lette, præcise tryk over muskler og bindevæv (fascier), hvilket hjælper nervesystemet til ro og kroppen til at slappe af.
Hvert behandlingsforløb begynder med en samtale, hvor der skabes plads til dig som menneske, der består af – krop, sind og følelser. Bowen Terapi arbejder ikke ved at “rette” kroppen, men ved at lytte til den og støtte dens naturlige helingsprocesser.
Et centralt element i Bowen Terapi er de indlagte pauser mellem trykkene. I disse får kroppen tid til at integrere impulserne fra trykkene, slippe spændinger og finde tilbage til sin egen rytme. Mange oplever en følelse af varme, blide strømninger, prikken eller dyb indre ro.
Bowen Terapi kan støtte ved både fysiske og følelsesmæssige ubalancer. Behandlingen kan også være en hjælp ved stress, hovedpine, fordøjelsesproblemer, neurologiske udfordringer og gentagne belastninger – ofte på et dybere plan end blot det fysiske.
Bowen Terapi er en nænsom, ikke-invasiv behandling, som er tryg og velegnet for alle aldre – fra spædbørn til ældre. Behandlingen kan udføres gennem let løst tøj og foregår i et tempo, der respekterer kroppens behov. En typisk behandling varer omkring en time, men varigheden kan variere afhængigt af dine behov og din krops reaktion.
Jeg tilbyder Bowen Terapi, der arbejder med både krop og psyke for at fremme heling og balance.
Baby bowen
Baby Bowen er noget helt specielt og kan være effektivt til at genoprette balancen i nervesystemet og behandle ubehag hos babyer.
Barnet kan være i den medfølgende voksnes arme, i barnevognen, ligge på briksen, sidde eller lege mens behandlingen foregår. Det er vigtigt at barnet føler sig godt tilpas og er tryg hele tiden.
Kan bl.a. bruges ved:
Kolik
Nakkestivhed
Reflux
Forstoppelse
Nyere viden
I dag bliver der lavet flere studier af hvordan Bowen Terapi virker, og hvorfor det er så effektivt, selv om man næsten ikke berører kroppen. Efter at man forskningsmæssigt har fået øje på, hvor vigtig kroppens kommunikationssystem (bindevæv, fascier og nervesystemet) er, har man fået en bedre forståelse af, hvordan Bowen Terapi virker på det fysiske plan. I dag ved man også, at Bowen Terapi ikke kun påvirker knogler, muskler og organer, men når vi laver en Bowen behandling, kan der også blive forløst følelser, gamle traumer og energimæssige blokeringer. Det betyder, at Bowen Terapi ikke kun arbejder i den fysiske krop, men også kan påvirke psyken og den energetiske krop.
Min tilgang til Bowen Terapi
Hos mig får du en individuelt tilpasset Bowen Terapi behandling. Jeg anvender blide tryk, med efterfølgende pauser, hvor din krop får tid til at reagere og starte sin egen heling. Oplev en behandling, der respekterer din krops naturlige processer.
Opret din egen hjemmeside med Webador